Sandra Schwartz

Om dette arrangement

Tid
10:30 - 14:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Stuen til Venstre
Target
For børn
Køb billet(ter)
Litteratur

UDSKUDT - Skriveworkshop v/ Sandra Schwartz

28.03.20
Skriv klimafiktion og bliv udgivet!

Lørdag den 28. marts fra kl. 1030-1430 på Vallensbæk Borger- og Kulturhus.

Kære klimatossede forfatterspire

Ja, dig som er mellem 11 og 14 år!

Tænker du meget på klimaforandringerne og dens konsekvenser for fremtiden og elsker du at skrive og bearbejde dine tanker og følelser gennem ord?

Så kom og vær med, når forfatter Sandra Schwartz holder cli-fi skriveworkshop på Vallensbæk Borger- og Kulturhus. Cli-fi står for climate fiction, en genre, der sætter fokus på de menneskeskabte klimaforandringer med afsæt i klimaforskning og –viden.

Vi skal prøve kræfter med forskellige fortælleformer og skrive korte tekster. Teksterne, som dagen munder ud i, vil blive samlet og udgivet i en bog, som vil indgå i bibliotekets udlån.

Ved at arbejde med cli-fi får du mulighed for at forestille dig og give et bud på livet i en klimaforandret fremtid. Fremtiden kan synes skræmmende, men ved at se den i øjnene nu, rummer den også håb og mulighed for handling.

Så kom og vær med og lad din stemme blive hørt i klimadebatten.

 

Vi skriver på pc, så tag din egen bærbare med. Hvis du ikke har en, så skriv til cdb02@vallensbaek.dk så stiller vi en til rådighed (men vi har et begrænset antal).

Gratis, men book billet.