Tjek din interesseperiode på reserveringer

Det er interesseperioden, der bestemmer, hvor længe dine reserveringer bliver stående i systemet

Det er vigtigt, at du tjekker din interessedato her på hjemmesiden
Måske har du oplevet, at du har reserveret noget hos os, og pludselig er din reservering væk - uden at du har fået materialet. Det skyldes sikkert, at din interessedato er for kort. Er perioden sat til for eksempel 1 måned, så sletter systemet automatisk din reservering efter en måned. Men mange materialer er så efterspurgte, at vi ikke har mulighed for at opfylde reserveringen inden for en måned.

Sådan retter du interessedatoen
Log ind på hjemmesiden i øverste højre hjørne > vælg MIN KONTO > og BRUGERPROFIL ... her kan du se, hvor lang din interesseperiode er sat til.
Skal den ændres, så klik REDIGER BRUGERPROFIL ... her kan du vælge mellem 1, 2, 3, 6 og 12 måneder. Vi anbefaler mindst 6 måneder.

Interesseperioden kan også altid ændres på den enkelte reservering : Gå ind på  MIN KONTO, markér reserveringen med flueben, og opdater med ønsket interessedato.

PS! Har du reserveringer på materialer, du ikke længere har brug for, så beder vi dig slette reserveringerne - så kommer andre hurtigere til.