Den empatiske læser – derfor skal du læse

31.05.21
”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv” Astrid Lindgren.

At der er flere gode effekter ved at læse skønlitteratur, vidner dette citat af Astrid Lindgren om. 

Vi kan i romanernes verden besøge og få viden om andre kulturer og mennesker, få mulighed for at sætte os i andre personers sted og samtidig lære noget om os selv. 

Der rimelig bred enighed om, at læsning af skønlitteratur øger vores empati, giver os en større social og kulturel forståelse. Men hvordan øger skønlitteraturen vores empati? 

En af de fantastiske ting ved skønlitteratur er, at den giver os mulighed for at stifte bekendtskab med mennesker, vi ellers aldrig ville have mødt. Mennesker som kan være helt forskellige fra os selv, som måske kommer fra en anden kultur eller har livsvilkår, der er meget forskellige fra vores. I fiktionens verden kan vi læse om disse personers følelser, sætte os ind i dem og mærke dem. Vi kan blive glade eller kede af det, når det går godt eller skidt for romanpersonerne. Det hjælper os til at se mere nuanceret på vores medmennesker i den virkelige verden. Det giver os en bredere referenceramme end den erfaring vi har fra vores eget liv og verden. 

Nogle gange undres vi over romanpersonerne, hvorfor handler de sådan, eller hvad får dem til at tænke sådan? Hvordan ville jeg selv opfatte den situation? Litteraturen stiller indimellem indirekte spørgsmål, der får os til at tænke og overveje, hvordan vi selv agerer og hvorfor.  

Min mørke Vanessa

Det er selvfølgelig forskelligt hvad der gør indtryk på os og rykker mest ved vores forståelse af verden. Min mørke Vanessa af Kate Elizabeth Russell er en af de romaner, der på det seneste har gjort stort indtryk på mig, og som stadigvæk sidder i mig, og som jeg tænker over. Den har givet mig et helt unikt indblik i de følelser og den selvforståelse en ung kvinde kan have som følge af, at hun som 15-årig indledte et seksuelt forhold til sin lærer. Min mørke Vanessa har givet mig et andet og mere nuanceret syn på Lolita-komplekset, det er gået fra at være sort/hvid til at være i farver med mange toner. Jeg ser pludselig aspekter, som jeg ikke tidligere har set. Og føler om ikke sympati så i hvert fald forståelse for læreren, og for hvordan forholdet også påvirker og former hans liv i en negativ retning. 

Thomas Bredsdorff sætter også meget fint ord på, hvad han får ud af at læse skønlitteratur: ”At læse digtning har i de bedste øjeblikke givet mit liv en ny resonans. Et godt digterværk er en empatimaskine. Det er et vidunderligt middel til at indse, at andre mennesker findes. At de er som en selv – og meget forskellige fra en selv”.  

Når vi læser skønlitteratur, er det som oftest for at blive underholdt. Det er oplevelsen, der er i centrum. Mange af os læser også for at koble af fra hverdagen. At sætte sig med en god roman, leve sig ind i en helt anden verden og glemme alt omkring os er en lise. Det vi måske er knap så bevidste om er, at vi også læser for at genkende og spejle os, for at blive klogere på os selv. 

Læsning giver dig, i modsætning til at se film og serier, mulighed for at skabe dine egne billeder. Du har selv mulighed for at sætte tempoet og tolke på indholdet. I øvrigt bruger vi også en større del af hjernen, når vi læser frem for at se film, og hjernen har godt af at blive brugt. 

Kender du det? Du har læst en god bog og efterfølgende ser du filmen – og bliver skuffet? Hovedpersonen ser helt forkert ud. Du har nemlig dannet dine egne billeder af personerne som ikke stemmer overens med instruktørens. Eller filmen fokuserer på noget andet end det, du synes er vigtigt. Jeg har læst Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz. Den har Susanne Bier lavet til en miniserie. Der er en helt bestemt scene i bogen, hvor den kvindelige hovedperson opdager, at den dyre designertaske hendes mand har givet hende er en kopi. Den scene gjorde stort indtryk på mig i bogen, fordi den så fint illustrerer, hvad hele bogen for mig handler om – hvor godt kender du din ægtefælle? Den scene var ikke med i filmen – så jeg var skuffet. Når det er sagt, synes jeg bedre om filmens slutning. 

Man kan på sin vis godt hævde at læseren er med til at skabe indholdet i en roman. En forfatter kan have haft helt andre intentioner end dem læseren vægter eller oplever. Du tager erfaringer og viden med fra dit eget liv, når du læser. Hvis du nogensinde har deltaget i en læsekreds eller i et andet forum diskuteret en roman, kender du måske følelsen af, om det overhovedet er samme roman, I har læst? Man kan blive overrasket over de til tider helt forskellige opfattelser, man kan have af samme tekst. Det kan være utroligt berigende at diskutere litteratur og sammenligne læseoplevelser. Det kan give dig en indsigt i, hvordan andre tænker og kan være med til at rykke ved din egen opfattelse. 

Du skal læse fordi, det udvider din horisont i forhold til andre mennesker og verden ved at give dig et indblik i andre virkeligheder, og du bliver klogere på dig selv. Derudover skal man jo ikke glemme at det er afslappende, inspirerende og skønt at læse. 

Materialer