Jeg er faret vild

Cecilie anbefaler "Jeg er faret vild" af Gayle Forman

Af cdb
16.06.21
Man kan godt være faret vild, selv om man ved hvor man er.

Freya, Harun og Nathaniel lever vildt forskellige liv og har ikke andet tilfælles end overhovedet ikke at vide hvor de er, og er på vej hen, i deres liv, da de ret dramatisk falder ind i hinandens liv. De famler lidt rundt i blinde først, kun guidet af følelsen af at have mødt nogen der ser dem som mennesker, uden fordomme eller forventninger. Og ønsket om ikke at miste den.
Sammen får de mod til at stå op mod Freyas altdominerende chef og forknudrede familieforhold, åbne op for Haruns seksualitet over for hans religiøse familie, og forløse Nathaniels sorg over at miste alt hvad hans verden bestod af. 
”Jeg er faret vild” er en smuk og lidt drømmende fortælling om tre unge der mødes på deres laveste, og lærer at tage kontrollen over deres egne liv. Og at man godt må vælge hvem ens nærmeste er. 

Materialer