Max

Bettina anbefaler "Max" af Irene Scharbau

Af Anonym (ikke efterprøvet)
15.07.21
Status, penge og fuld fart på karrieren – hvad kan man ønske sig mere?

Espen og Rikke bor i kartoffelrækkerne med deres to børn. De har alle statussymboler på plads. Rikke driver en butik med (mærke)børnetøj og Espen er konsulent/ekspert i sociale medier. De har selvfølgelig rygende travlt og ser sjældent hinanden.
Espen glemmer alle deres aftaler, og Rikke står alene tilbage med ansvaret for børn og hjem.

Karen har også fuld fart på karrieren, lige indtil hun får nok, siger op og tager til Frankrig.

"Max"  lander lige ned i en samfundsaktuel tendens med konstante forandringer og store krav om at følge med og yde maximalt på arbejdsmarkedet. Stress bliver omtalt som en folkesygdom, som nærmest er et grundvilkår for mange – det kan være svært at se alternativet.

Irene Scharbau vil med "Max" sætte fokus på, hvordan vi lever vores liv, og hvad det kan medføre.
En bog der ikke er blevet mindre aktuel i disse coronatider, hvor mange har haft tid til at tage deres liv op til revision.

Materialer