Udvalgt? af Emil Blichfeldt

Cecilie anbefaler ”Udvalgt? Underfulde mørke 1” af Emil Blichfeldt

Af cdb
15.02.22
Arthur er væk. Forsvundet. Ligesom mange andre af byens børn. Men hvorfor, og hvorhen?

Mads’ bedste ven Arthur er forsvundet, og Mads kæmper med den ensomhed (og skyldfølelse) det efterlader ham med. En dag besøger han Arthurs hus, og snakker med Arthurs gamle bedstefar.

Den gamle mand mener at Mads måske udvalgt til at finde Arthur igen! Mads går i gang med at lede efter spor, men hvad han ikke ved er, at der også er andre der leder efter Arthur.

Fra en skattejagt i ord, billeder og små gemte genstande, ændrer jagten sig da der pludselig er mystiske skabninger og forsvindende statuer involveret.

Serien ”Underfulde mørke” er skrevet af Emil Blichfeldt sammen med Lykke Bianca, som har begået bøgernes underfulde illustrationer. Der er stemning og personlighed i både tekst og illustrationer og selv om man lige skal holde tungen lige i munden p.g.a. de mange skift af jeg-fortællere, så fungerer det fint. Kan læses fra ca. 11 år.

Materialer