FN's Verdensmålsuge

Af cdb
21.04.23
Vallensbæk Kultur- & Borgerhus tager i uge 17 del i den landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål, som tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

En bæredygtig udvikling bygger på tre dimensioner: Den sociale, den miljømæssige og den økonomiske. Alle tre dimensioner er repræsenteret i verdensmålene.

Læs mere om bæredygtig udvikling her.

Verdensmålene anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

UGE17 er de danske folkebibliotekers nye verdensmålsuge. I alt 70 biblioteker deltager inkl. Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket Aarhus. Derudover er tænketanken CONCITO, DR, DeltagerDanmark, Verdens Bedste Nyheder, Grønne Nabofællesskaber involveret i indsatsen.  Bag UGE17 står Danmarks Biblioteksforening og foreningen DB2030.

På Vallensbæk Kultur- & Borgerhus har vi samlet alle vores tilbud og viden om de 17 Verdensmål her på siden.

Materialer