Book-bento

Af Anonym (ikke efterprøvet)
18.06.21
Lav din egen book-bento med en bog, du godt kan lide. Del det med os og så er du måske den heldige, der får dit billede printet på et postkort!

Bento er en slags japansk madpakke, der er kendt for sin særlige æstetik. Book-bento er en måde at style sin bog på, så den ser appetitlig ud og giver andre lyst til at læse med.

På vores Instagram-profil @Vallensbaek_kulturborgerhus kører vi en konkurrence henover sommerferien, som man kan deltage i ved at lave sit eget bud på en book-bento.

Step-by-step guide til at lave din egen bookbento:

- Det hele starter selvfølgelig med en god bog - og dem har vi masser af! Kig forbi Kultur- & Borgerhuset eller her på hjemmesiden for at finde inspiration.
- Find ting, som er med i bogens handling, eller som bogen får dig til at tænke på.
- Find sjove, fine ting, der passer til bogens tema, forsidens farver eller noget helt tredje! Du bestemmer helt selv.
- Læg alle tingene sammen med bogens forside og style det på flotteste og mest kreative vis. Skal det være symmetrisk? Rodet? Find din helt egen stil eller lad dig inspirere af andre ved at kigge under #bookbento.
- Tag et billede og del det på Instagram! Brug #bookbentovallensbæk.
- Send dit billede til vores indbakke på Instagram og deltag i konkurrencen.


I uge 31 finder vi den flotteste, sjoveste, mest kreative bookbento, og vinderen får printet sit billede på postkort, som vi deler ud i Kultur- & Borgerhuset. Vinderen får direkte besked på Instagram.

Konceptet henvender sig til børn og unge i alderen 10-16 år - men hvis du er ældre end det, må du selvfølgelig rigtig gerne lege med.
God fornøjelse og god læselyst!