Anbefaling: Sarah Skarums Julebog

14.12.22
Har du en favoritjulebog, som du finder frem hvert år i december?

I vores verden er en god julebog en bog man kommer i julestemning af - sådan en bog er kulturjournalist Sarah Skarums julebog. Bogen indledes med ordene Jeg elsker jul og det mærker man undervejs. Skarum deler ud af sin planlægningsstrategi, som ikke handler om at nå det hele, men at planlægge på en måde så man kan nyde december. Ud over at dele brugbare tips til planlægning deler Sarah ud af sine juletraditioner: Alt fra bage- og madopskrifter til bordopdækning bliver serveret på en lækker ugebladsagtig måde.

Julebogen rammer en hjemmelig stemning og det er bogens kvalitet. Nybegyndere kan starte her, da der er opskrifter på traditionelle juleserveringer samtidig med, at der er et personligt twist som familien Skarums opskrifter på lakrids- , ingefærkager og pomeransstænger foruden konfekt.

God jul.

Materialer