Bente anbefaler Desertørerne
Bente anbefaler Desertørerne

Bente anbefaler: "Desertørerne" bind 1 + 2, af Kim Blæsbjerg

Af mly
22.11.17
En moderne familiekrønike.

I første bind kastes man direkte ind i det store persongalleri, til en fest hos familien Kappel-Bruun på Frederiksberg. Familien driver et succesrigt tøj- og læderfirma. Udover familien møder vi her Mark, kæreste med datteren Lea og jurist i firmaet. Mark er mønsterbryder, fra en arbejderfamilie i Lemvig.

Gennem de forskellige familiemedlemmer, bl.a. sønnen Simon, der er hjælpearbejder i Afghanistan får vi samtidig Danmarks historie fra 2007 -2012, gennem finanskrise, krigen i Afghanistan, boligbobler mm.

Man får snart styr på alle personerne, og bøgerne giver en fint og troværdigt billede af vores nære fortid, overklasselivet i hovedstaden kontra arbejderklassens liv i provinsen, firmaets moral eller manglende samme når det kommer til arbejdsmiljø, kopiering  af design mm.

En spændende, velfortalt familiekrønike fra vores egen tid.

 

Bente anbefaler Desertørerne