Bente anbefaler: "Fortiden er ikke hvad den har været" af Joachim Meyerhoff

Af mly
10.09.18
Erindringsroman fra forfatterens opvækst i 60’erne på et stort sindssygehospital i Nordtyskland, hvor faderen var læge og direktør.

Bogen igennem klukker man af grin over den ene mere barokke episode efter den anden, hvad enten det er de kugleskøre patienter, eller forfatterens egen familie, der ikke står tilbage i skøre påfund og mærkværdig opførsel. Familien fremstår kærlig og forstående, trods de to større brødres yndlingsbeskæftigelse, der består i at drille hovedpersonen til han bryder sammen i hysteri og krampegråd.

Alt var dog ikke idyl, hvilket forfatteren må erkende da han som voksen ser tilbage.

En både morsom og sørgmodig fortælling, kan varmt anbefales.

Reserver bogen her.