Bente anbefaler Indigo af Vita Andersen

Bente anbefaler: "Indigo" af Vita Andersen

Af mly
01.03.18
Indigo er – formentlig - Vita Andersens egen barndom, fortalt i romanform

Som voksen får Vita indblik i sagsakterne fra sin barndom og prøver herfra at danne sig et overblik.

Hun var kastebold mellem en fuldstændig uduelig og uinteresseret mor, en elsket moster og onkel, børnehjem, plejefamilier mm. I romanen fortæller hun sine erindringer, set gennem barnets øjne – aldrig ved hun hvad fremtiden vil bringe, hvor hun nu skal hen. Som f.eks. da hun som 8-10 årig får stukket en adresse i hånden og til fods begiver sig gennem København til en af moderens bekendte, hvor hun så skal bo et stykke tid.

Det er i den grad rystende læsning, episoderne udpensles ikke, men fortælles af et barn, der tror at sådan er livet.

En bog der gør et stort indtryk på læseren.  Den lidt springende skrivestil giver en fremragende fornemmelse af det kaos, barndommen har været.

Bogen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018.