Bente anbefaler: "Mit navn er Luzy Barton" af Elizabeth Strout
Et hospitalsophold, hvor hovedpersonen er indlagt i ni uger i New York, mens hendes mand tager sig af børnene, bliver anledning til at hendes mor dukker op og sidder ved sygesengen i fem døgn, selvom de to stort set ikke har haft kontakt siden Lucy forlod barndomshjemmet i midtvesten.
Uden at det siges direkte oprulles grunden til bruddet, og en barndom med store svigt, fattigdom, angst og ensomhed beskrives lavmælt og indirekte.
Lucy kommer nærmere til en forståelse af sig selv og sin grundlæggende ensomhed, men også til en forståelse af moderen, der har følt kærlighed til sine børn, men ikke magtet at vise den.
Ligesom i forfatterens anden roman: Olive Kitteridge – kommer man langsomt helt ind under huden på personerne og berøres af personernes historie.