Bente anbefaler Hanne-Vibeke Holst Som Pesten

Bente anbefaler: "Som Pesten" af Hanne-Vibeke Holst

Af mly
15.03.18

Hanne-Vibeke Holst seneste kæmpestore roman sætter vigtige spørgsmål på dagsordenen: Hvad vil der ske, hvis vi får en ny ”spansk syge”, en global influenzaepidemi, hvor folk dør som fluer. Hvor det især går ud over børn og unge? Og det desuden viser sig, at især afrikanere er udsatte, og der ikke er vaccine nok? Hvem skal vaccineres – vores børn eller flygtninge og illegale immigranter?

Bogens hovedperson, Karoline Branner, kastes som nyansat læge i WHO ind i disse overvejelser, der samtidig bliver et politisk spil.

Holst skriver letløbende, men efter min mening drukner hovedhistorien i beskrivelserne af den tekniske side af vaccinen, arbejdet i WHO, og de talrige personer, der konstant havner i dramatiske situationer.