Bettina anbefaler

Af mly
25.01.18
Pagten af Michael Katz Krefeld Medrivende og rå københavnerkrimi.

De første 4 bind i Katz Krefelds serie om den tidligere politibetjent Ravn har alle lagt op til dette 5. bind, der også er det bedste i serien.
Ravns kæreste blev myrdet for år tilbage, og mordet er aldrig blevet opklaret. Det nager naturligt nok Ravn, som uden held har prøvet at finde morderen. Ved at indgå en farlig alliance med den dybt kriminelle Kaminsky rykker Ravn tættere på en opklaring.
Der er virkelig smæk for stillingen, men alligevel plads til bryllupsforberedelser med et glimt i øjet. Virkelig god underholdning.

 

Reserver bogen