Den hvide død

Bettina anbefaler "Den hvide død" af Robert Galbraith

Af cdb
13.05.19
Gedigen og spændende britisk krimi.

Fjerde og foreløbig bedste bind i serien med detektiven Cormoran Strike. Der er travlt i det lille detektivbureau på Denmark Street i London. Ud over overvågningsopgaver efterforsker Strike og hans forretningspartner Robin en sag for en minister, der bliver afpresset. På kontoret bliver Strike opsøgt af en psykisk ustabil ung mand, som påstår, at han har set et barn blive kvalt i sin barndom – en sag Strike ikke kan lade ligge.

 

Det er en spændende, vidtforgrenet og tidskrævende efterforskning, der fører detektiverne vidt omkring. Samtidig er både Strike og Robin stærkt udfordret i deres privatliv.

Velskrevet, klassisk og topunderholdende krimi med en fin balance mellem opklaring og privatliv.

Materialer