Bettina anbefaler "Den Sommer med Hunden" af Mario Pistacchio

Af mly
06.12.18
Den sommer ændrede alt, intet forblev det samme. Stærk roman om venskab og hemmeligheder.

En sommer i starten af 60’erne fordriver 5 drenge dagene med at spille fodbold, ryge smøger og hænge ud ved deres hule. En af drengene har en lillebror, som han ofte har med på slæb til stor irritation for de andre. Under en fodboldkamp forsvinder lillebroderen og en større eftersøgning sættes i gang, samtidig dukker en stor sort hund op. Hvad skete der egentlig den dag? Historien er fortalt som et flachback af en af drengene. En af de rigtig fine ting ved denne roman er de gode tidsbilleder og miljøbeskrivelser af livet i den lille italienske by. Hvordan der ser ud, hvilke folk der bor der, og hvordan samfundet fungerer. Man kan se det hele for sig ganske tydeligt.

Sådan en rigtig god roman der sætter tankerne i gang og bliver hængende længe i bevidstheden.

Reserver den her.