Bettina anbefaler "Det rette sted" af Maggie O'Farrel

Af mly
26.07.18
Omfavnende og mange facetteret roman om kærlighedens veje.

Daniel og Claudette lever ret afsondret og langt fra alfarvej i Irland. Claudette er en tidligere stjerneskuespillerinde, der er forsvundet sporløst fra den glamourøse skuespillerverden. Daniel er sprogforsker.

Romanen tager sin begyndelse med at Daniel er på vej til USA til sin fars 80 års fødselsdag. I bilen på vej til lufthavnen hører han pludselig en velkendt stemme fra sin fortid – et spor han må forfølge – og det med skæbnesvangre konsekvenser.

Gennem en række forskellige stemmer rulles Claudette og Daniels fortid op – hvad der har ført dem til, hvor de er nu. Let og elegang jonglerer Maggie O’Farrell rundt mellem forskellige steder, tider og personer, fermt gjort.

En helt igennem vidunderlig læseoplevelse. Der bliver bygget mange facetter på personerne, de fremstår så levende. Man bliver så glad og mildt stemt efter endt læsning.