En gentleman i moskva

Bettina anbefaler En gentleman i Moskva af Amor Towles

Af cdb
21.11.19
En helt igennem vidunderlig, charmerende og gennemført stilsikker roman uden nogen slinger i valsen.

Handlingen tager sin begyndelse i Moskva i 1922. Grev Alexander Rostov idømmes livsvarig husarrest på Hotel Metropol, hvorfra vi følger hans liv og færden gennem de næste årtier.
Greven er et belæst og yderst behageligt bekendtskab – en helt igennem dannet gentleman med gode manerer. Det er en fryd at læse om, hvordan han klarer de forskellige situationer, han havner i.

Romanen tegner et levende billede af et rystende kapitel i Ruslands historie set fra Hotel Metropol. Store forandringer over kort tid, nådesløst og dramatisk.
Portrættegningerne af greven og hotellets personale er fine, nuancerede og humoristiske.

Synd endelig ikke dig selv for denne perle af en roman – der udkommer ikke meget af denne kaliber.

Materialer