I en skov af sumak

Bettina anbefaler "I en skov af sumak" af Klas Östergren

Af cdb
13.06.19
Roman om 3 unge mennesker og en helt særlig sommer, der sætter sig spor.

Romanen foregår den sommer, hvor studentereksamen er kommet i hus, voksenlivet for alvor skal til at begynde og Vietnamkrigen raser. Kenneth og Dan bliver venner, da Dan starter i klassen. Dan virker mere moden, verdensvant og tiltrækker sig opmærksomhed.

Dan og han søster Hellen bor alene i et stort hus, der danner rammen om resten af sommeren. Bagerst i haven er en skov af sumak, hvor Kenneth og de to søskende bygger en primitiv hytte, hvor de ligger, lytter til musik og ryger pot.

Kenneth har svært ved at blive klog på søskendeparret. Han er fascineret og tiltrukket, men han kommer ikke tættere på dem. Sommeren udvikler sig foruroligende, og omverden begynder at trænge sig på.

Velskrevet og intens beskrivelse af et skælsættende venskab og sommer.

Materialer