Bettina anbefaler "Kvinde set fra ryggen" af Jesper Wung-Sung

Af Anonym (ikke efterprøvet)
20.05.21
Kraftfuld roman om stille eksistenser, kærlighed og stor kunst.

I 1890 møder Ida Ilsted maleren Vilhelm Hammershøi, da han er på besøg hos hendes familie i Stubbekøbing.
Meget overraskende frier Vilhelm til Ida, hun er ikke sikker på, at hun er forelsket. Alligevel bliver de gift, og Ida bliver Vilhelm en enorme støtte gennem hans karriere.

De rejser rundt i Europa, men det er hjemme i sine egne stuer, at Vilhelm finder den største inspiration og maler de interiørbilleder, han er så kendt for. Ida er Vilhelms fortrukne model og han maler hende gentagne gange gerne set fra ryggen i deres hjem.

Kvinde set fra ryggen er en intens roman om kærlighed. Både til at male og i det symbiotiske ægteskab, hvor Ida trofast står model time efter time, dag efter dag.

Det er et interessant, varmt og vedkommende portræt af to stille eksistenser, der straks giver læseren lyst til at tage på museum og se Hammershøis billeder i virkeligheden.

Mere med...

Hvis du er blevet nysgerrig på emnet og kunne tænke dig at dykke ned i flere værker, hvor kunsten og kunstneren spiller en central rolle, kan du lade dig inspirere af mere med kunstnere på vores temaside.

Materialer