kvinden der elskede insekter

Bettina anbefaler "Kvinden der elskede insekter" af Selja Ahava

Af cdb
07.09.21
En eventyrlig historie om larver, sommerfugle og en ganske usædvanlig kvindelig forsker og maler fra 1600-tallet.

Maria bliver født i midten af 1600- tallet i Frankfurt og vokser op med sin moder og stedfar, som er maler. Hun begynder tidligt at interessere sig for malerkunsten og er meget talentfuld. Maria interesserer sig også for larver og sommerfugle, som hun både studerer og maler, hvilket vækker en del opsigt. Hele hendes liv og virke vækker en del opsigt. Hun bliver gift og får en datter, som hun stikker af med til et slot i Holland, som danner rammen om en slags frikirkebevægelse, som hun tilslutter sig. Senere rejser hun til Japan for at studere larver og dør mæt af dage i Berlin knap 400 år senere.

Det er en eventyrlig, spændende og oplysende fortælling om en stærk og usædvanlig kvinde.

Romanen bygger på den virkelige Maria Sibylla Merian som dog levede noget kortere end romanfiguren.

Materialer