Bettina anbefaler "Margrete I" af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.11.21
Kvindelist og politisk begavelse i den spændende og farverige middelalder

Det stod ikke skrevet i kortene, at Valdemar Atterdags datter Margrete skulle blive en Nordens mægtigste regenter, at hun skulle samle Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen og regere fredfyldt i mange år. Men sådan blev det. Der er stof til en storslået roman om denne enestående dronning, og det stof har Anne Lise Marstrand-Jørgensen løftet på fornemmeste vis.

Romanen følger Margrete, fra hun som 10-årig bliver gift med den norske konge og slutter, da hun dannet Kalmarunionen.

Det er en imponerende roman om Margrete I. Detaljeret og historisk korrekt og velresearchet og så alligevel fyldt med overtro og fantasi. Fremragende tidsbillede og portræt af denne usædvanlige og begavede dronning.

Romanen skildrer livet i middelalderen: Kirkens og troens store indflydelse, overtro, måltiderne, tøjet og de politiske forhandlinger.

Materialer