Bettina anbefaler: "Min mørke Vanessa" af Kate Elizabeth Russell

Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.11.20
Mød den moderne Lolita

Min mørke Vanessa er en moderne Lolita-fortælling, som ses fra  Vanessas synsvinkel, både da hun som ung indleder affæren med sin lærer og som voksen 17 år senere.

15 årige starter Vanessa starter på kostskole. Der opstår en stærk tiltrækning mellem Vanessa og hendes lærer Strane. De indleder et forhold, der både er forbudt og hemmeligt.

Den voksne Vanessa ser rystet til, at Strane i medierne bliver anklaget for overgreb på andre unge piger. Strane har stadigvæk en kolossal indflydelse på Vanessa og hendes måde  at definere sig selv på. Hun ser ikke sig selv som et offer, men det står mere og mere klart, at Strane har påvirket, formet og ødelagt hende i meget høj grad.

Min mørke Vanessa er velskrevet, nuanceret, spændende og utrolig tankevækkende og på ingen måde sort/hvidt i forhold til hvem der er offer, og hvem der starter hele affæren. Meget anbefalelsesværdig bog.

Materialer