Bettina anbefaler "Min søster er seriemorder af Oyinkan Braithwaite

17.11.21
Oops!.. I did it again – jeg kom til at slå min kæreste ihjel

To søstre, hvoraf den ene er jævnt almindelig af udseende og den anden er gudesmuk, lever et privilegeret liv i Nigeria. Desværre har den smukke søster en slem vane med at slå sine kærester ihjel. Derefter ringer hun til den knap så pæne søster, som er sygeplejerske og lider af rengøringsvanvid, så hun kan hjælpe med at skaffe liget af vejen. Et samarbejde der langt hen ad vejen fungerer fint, men bliver udfordret, da den underskønne søster udser sig lægen, som den miserabelt udseende søster er forelsket i.

Min søster er seriemorder er et sjovt, underholdende og klichefyldt nigeriansk mix af krimi og chick lit med en alvorlig undertone. En anderledes og original roman der er helt sin egen.

Materialer