Bettina anbefaler "Skoven" af Nele Neuhaus

Af anh
15.04.21
Hvilke mørke hemmeligheder gemmer din nabo på?

En mordbrand i en campingvogn starter en kæde af drab i kriminalkommissær Oliver von Bodensteins barndomsby Ruppertshain.

Meget tyder på, at det er en lokalkendt person, der står bag drabene. Ligeledes ser det ud til, at der er en forbindelse til en sag fra 1972, hvor Bodensteins bedste ven Artur forsvandt sporløst. Ingen kan vide sig sikre i den lille by, og ingen vil fortælle, hvad de ved.
Hvor godt kender Bodenstein egentlig sine barndomsvenner?

Det bliver en opslidende og personlig sag for Bodenstein, som føler sig udslidt og glæder sig til et års orlov.

Meget spændende og velfortalt krimi om alt det, der gemmer sig under tavsheden i den lille by: Hemmelige barndomspagter, løgn og forbudte følelser.

Materialer