Bettina anbefaler: "Ustyrligt blod" af Robert Galbraith

28.01.21
Tarokkort, stjernetegn og en 40 år gammel sag om en forsvunden læge.

Privatdetektiverne Strike og Robin bliver hyret af datteren til en kvindelig læge, som forsvandt for 40 år siden på vej ned til pubben, hvor hun skulle mødes en veninde. Politiets efterforskning har været præget af, at den ledende kriminalkommissær syntes at have været besat af stjernetegn og tarokkort, som han brugte i efterforskningen.  Politiet syntes også at have været overbevist om, at lægen er blevet offer for en seriemorder, som dog aldrig har tilstået mordet. 40 år senere er der mange løse ender, og spor der skal følges op, mennesker som er døde, og andre som er forsvundet.

Ustyrligt blod er 5. og hidtil længste bind i serien med sine over 900 sider. Plottet er godt og spændende, dog kan det være lidt svært at finde rundt i det meget store persongalleri.

Gedigen, velskrevet og overraskende. Engelsk krimi når den er bedst.

Materialer