”Blodbad på Bornholm” af Morten og Søren Ellemose

Cecilie anbefaler ”Blodbad på Bornholm” af Morten og Søren Ellemose

Af cdb
11.05.22
Splatter, hjernemasse, og en masse af blod over Bornholm!

Der er gang i den på solskinsøen, men ikke på den fede måde. Bornholm er blevet overrendt af zombier, og nu må en håndfuld teenagere forsøge at overleve på øen. Historien er fuld af platte jokes og køledisk metaforer når de små psykopater går på zombie jagt – hvilket jo er den eneste tænkelige reaktion på en zombie apokalypse. Alle de klassiske troper bliver besøgt, lige fra klamme kantinedamer, indvolde overalt, ”klæd dig ud som en zombie” og selvfølgelig ”foden sidder fast mens zombien nærmer sig”. Det er perfekt. Forfatterparret springer helt over kønsstereotyper og går direkte til bad ass zombie massakre med økser, bat og mejetærskere. 

Men, en zombie apokalypse er ikke lutter blod-lagkage, og hvad nu, hvis zombierne ikke er heelt som de bliver fremstillet på film og i bøger?

Splatter-lækker bog for børn og unge med hang til humor og grusom død. Jeg kan varmt anbefale lydbogsversionen, som kan findes på eReolen GO!

Materialer