Datter af dybet

Cecilie anbefaler ”Datter af dybet” af Rick Riordan

Af cdb
09.06.22
En stolt, gammel skole med traditioner og aner tilbage flere hundrede år, kendt for at uddanne nogle af de bedste ledere og forskere – hvad kan gå galt?

Svaret er en rivaliserende skole, som tydeligvis er mere villig til at bruge dødbringende våben i jagten på prestige og fantastiske opdagelser. Det er forfærdeligt nok i sig selv, men situationen bliver ikke nemmere for Ana Dakkar, da hun får at vide at det hele handler om Kaptajn Nemos forsvundne ubåd. Ja nemlig, Kaptajnen fra Jules Vernes gamle bog. Fiktion, som ikke burde være værd at dræbe over.

Det viser sig dog at historierne er knap så meget fiktion, og markant mere virkelighed, end Ana troede, og jagten går ind – for den der får fingrene i Nemos fantastiske opfindelser kan lægge hele verden for sine fødder.

Spændende actionfyldt historie fra Rick Riordan, med en sej pige i hovedrollen og en herlig gruppe af venner bag hende. Kan læses fra ca. 10 år.

Materialer