Dyredetektiverne

Cecilie anbefaler "Dyredetektiverne" af Mona Grivi Norman

Af CDB
18.05.21
En lille hvid løveunge er blevet stjålet fra dyreparken og nu er det op til børnene Hanna og Theo at få hende tilbage.

Hannas far er dyrelæge i dyreparken, og hun hjælper ham med at opfostre den lille løveunge Elsa, efter at dens mor afviser den. Elsa er en sjælen hvid løve og hele dyreparken glæder sig til at vise hende frem for hele landet på tv. Men på den store dag er Elsa sporløst forsvundet! Politiet bliver tilkaldt, men er ikke til meget hjælp, så Hanna og hendes bedste ven Theo, hvis mor er dyreparkens direktør, tager sagen i egen hånd.

På ægte detektivmanér giver de to børn sig til at lede efter spor og motiver. Og de kommer vidt omkring, både løveungens bur, skralderummet og parkens personale bliver undersøgt.

Dyredetektiverne er en fin detektivserie for børn fra ca. 9 år, der kan gode lide dyr og forbrydelser der skal opklares.

Materialer