Lyn og hemmeligheder

Cecilie anbefaler "Lyn og hemmeligheder" af Mark Wallenius

Af cdb
16.03.21
Var det tilfældigt at lynet slog ned i skolegården, den dag Thor begyndte i klassen?

Hvem er den mystiske mand som Thor er bange for? Hvorfor lader klasselæreren Thor gøre som han vil, både når han vil have at klassen skal adoptere en kæmpe rød papegøje, og når han ikke vil med på NOGEN billeder? Magnus får kun flere og flere spørgsmål, og ikke ret mange svar, efterhånden som han lærer klassens nye dreng, Thor, at kende. Thor er ikke som de andre drenge i byen. Han svarer 5. klassens mobberi med hans engleagtige ansigt igen ved at komme i skole i nederdel, cykler alle steder trods byens stejle gader og bor øjensynligt i en campingvogn. Magnus’ bedste ven Katja, er ikke vildt begejstret for Magnus’ besættelse af den nye dreng, og det leder til en del konflikter i den lille trio.

Ligesom Magnus får vi heller ikke svar på mange af de spørgsmål bogen stiller. Men det er en hyggelig, sød og lidt mystisk fortælling om venner, jalousis og papegøjer. Og så er det første bog i serien om Magnus, så måske får vi svar i næste bog? Eller måske flere spørgsmål. Fra ca. 9 år.

Materialer