Operation Spøgelse

Cecilie anbefaler ”Operation spøgelse” af Jørn Lier Horst

Af cdb
15.11.21
Spøger det virkelig på det gamle jagtslot, eller er der ugler i mosen?

Detektivbureau nr. 2 (Nr. 2 fordi detektivbureauret ligger i kælderen i huset nr. 2) er klar til at undersøge sagen. Tilde, Oliver og hunden Otto væbner sig med en mobiltelefon, en pose med mel og godt med mod, da de tager op til det gamle slot. Huset er faldefærdigt og døren låst, men det lykkedes trioen at komme ind gennem et kældervindue.

Mens de forsigtigt undersøger huset, lyder de pludselig en lyd på etagen over dem, som om nogen græder – efterfulgt af et skrig der får blodet til at fryse til is! På rekord fart forlader vennerne huset.

Da de er kommet hjem og endelig faldet lidt til ro, får de kigget på de optagelser Oliver havde lavet med sin telefon, og pludselig begynder nogle ting at give mening. Mens andre ting bliver endnu mere mystiske.

Spændende børnekrimi med et par interessante og smarte børn, der bruger deres nysgerrighed og simple fornuft til at opklare mysterier. Fra ca. 9 år.

Materialer