Orientekspressen af Torbjørn Færøvik

Mogens anbefaler: Orientekspressen - en togrejse af Torbjørn Færøvik

Af cdb
25.05.20
Vallensbæks' borgere anbefaler titler fra Bøger to-go! Her er Mogens' første anbefaling.

Coronatidens service med at kunne bestille bøger i en "lykkepose" gav mig 3 bøger som var fint valgt, men allievel bøger som jeg nok ikke selv havde fundet. Altså en god inspiration.

Jeg fik udleveret "orientekspressen - en togrejse" af Torbjørn Færøvik, fra 2004 så vidt jeg kunne se. Bogen er først udgivet i 2016.

Da kørte orientekspressen jo ikke, men han havde taget turen fra London til Samarkant, som togtur, og giver en beskrivelse af byerne og kulturen han besøger, samt en grundig historisk gennemgang af de besøgte byer og lande, med meget fokus på krige og de kejsere, konger mv. der havde arvet, ranet eller tilkæmpet sig magten over områderne. Den historiske gennemgang viser 2. verdenskrig fra mange vinkler. Derudover en del forskellige historier, som han har hørt eller læst, med forbindelse til byerne.

En bog der vil meget, og som når langt omkring i rejsedistance, såvel som i historie og kulturer.

Det giver jo en meget spredt fægtning, hvor der er mange interessante emner, men også nogle vildskud set med de interesser som jeg har. Mest dog en interessant læse-oplevelse.

Materialer