Oscar

Oscar 2020

Af CDB
04.02.20
Oscar-uddelingen finder sted d. 9. februar 2020 og på listen over de nominerede er bl.a. Trine Dyrholm for sin rolle i filmen Dronningen, i kategorien ’Bedste ikke-engelsksprogede film’.

Oscar er en fornem pris som har til formål at hylde folkene i og bag filmindustrien, og selve ceremonien, som finder sted én gang årligt, anses for værende en af de mest betydningsfulde prisuddelinger i verden og transmitteres til rigtig mange lande.

Den første Oscar-uddeling fandt sted i maj 1929 og flere danskere har igennem tiden vundet den eftertragtede guldstatue, bl.a. Susanne Bier i 2010 for filmen Hævnen og Pelle August i 1988 for filmen Pelle Erobreren.
Den berømte prisuddeling har haft mange skiftende værter undervejs – for at nævne nogle af de mest kendte: Bob Hope, Fred Astaire, Frank Sinatra, Jack Lemmon, Billy Crystal, Whoppie Goldberg, Steve Martin, Chris Rock og Ellen DeGeneres.

De tre film som siden 1929 har vundet flest Oscars, er henholdsvis Ben-Hur (1959), Titanic (1997) og Ringenes Herre – Kongen vender tilbage (2003), de har alle vundet 11 statuetter hver.

På Vallensbæk Kultur- & Borgerhus har vi rigtig mange gode film som du kan låne nemt og hurtigt, lige til en hyggelig filmaften hjemme med familien, venner eller i eget selskab.
Du har også mulighed for at se film hjemme via Filmstriben – læs mere på vores hjemmeside.

Materialer