Store Cykeldag 2024

Af lho
14.05.24
Store Cykeldag afholdes nationalt hvert år – i år søndag den 09. juni.

Det er et hyggeligt og gratis cykel-arrangement for hele familien. Borgmester Henrik Rasmussen guider turen rundt i Vallensbæk, med stop ved udvalgte steder på ruten.
Det starter kl. 9:30 ved Vallensbæk Kultur- & Borgerhus med croissanter, kaffe, te og aktiviteter for børnene. Derefter cykler vi fra rådhuset i samlet flok. Vi glæder os til at se jer!

Ny i Vallensbæk? 

Er du flyttet til Vallensbæk inden for det seneste år, eller har du blot lyst til at lære kommunen bedre at kende? Så kan du inden cykelturen få en introduktion til Vallensbæk ved borgmester Henrik Rasmussen på trappen i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus. Bagefter tilslutter vi os Store Cykeldag på Rådhuspladsen.

Tilmelding 

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding - senest den 02. juni.  Den guidede tour og introduktionen til nyligt tilflyttede borgere foregår gennem separate tilmeldingslinks

Hvis du ikke er nyligt tilflytter - tilmeld dig via: Store Cykeldag

Hvis du er nyligt tilflytter - tilmeld dig via: Store Cykeldag - Nye borgere

Har du spørgsmål vedrørende arrangementet? Kontakt sfp01@vallensbaek.dk



FOTO, VIDEO & SOCIALE MEDIER
Da vores event er et offentligt arrangement, vil der blive taget fotos. Når du accepterer nærværende købsbetingelser, er du indforstået med, at der bliver taget billeder og videoer til arrangementet til brug på Vallensbæk Kommunes kanaler.