
Biblioteksfunktioner er lukket 4. -7. maj
Den 4. - 7. maj overgår Vallensbæk Bibliotek til et nyt bibliotekssystem, hvilket medfører at Vallensbæk Kultur & Borgerhus er helt lukket d. 4. maj. Også for borgere med adgangskort.
Kultur- & Borgerhuset er åben igen fra 6. maj med almindelig borgerservicebetjening.
Bibliotekets netadgang vil også være lukket i perioden 4.- 6. maj, hvor selvbetjeningsløsninger og online services som e-Reolen, Filmstriben og netbaser ikke vil kunne benyttes.
Fra d. 27. april kan der ikke bestilles fra andre biblioteker og i bibliotek.dk, og fra d. 29. april kan vores egne materialer ikke reserveres. Vi forventer, at der kan reserveres igen fra d. 9. maj.
Lånetiden for materialer lånt i perioden op til lukningen vil automatisk være forlænget til efter åbningen.
Det opfordres til at bibliotekets brugere holder øje med siden her og Vallensbæk Kultur- & Borgerhus Facebookside samt kommunens hjemmeside.
Vi håber på forståelse for eventuelle gener og driftsforstyrrelser.