Bogstak

Har du bestilt en bog eller artikel, som ikke er kommet?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
24.06.20
Hvis du har bestilt en bog eller artikel, der kun findes på Det Kongelige Bibliotek kan din bestilling være slettet.

Det Kongelige Bibliotek skiftede bibliotekssystem i efteråret 2019 og modtog i den forbindelse ikke bestillinger. I forventning om, at det ikke ville blive en så lang proces, gemte vi alle jeres bestillinger med henblik på at sende dem afsted, så snart Det Kongelige Bibliotek åbnede op for bestillinger igen. Det har desværre vist sig, at tage meget længere tid end ventet, og det er endnu ikke muligt at bestille materialer fra alle Det Kongelige Biblioteks afdelinger. 

En del af bestillingerne er så gamle, at de er blevet anonymiseret, hvilket betyder, at vi ikke kan se, hvem der har bestilt dem, og disse data kan desværre ikke genskabes. For ikke at stå i samme situation igen, vil vi fremover ikke gemme din bestilling, hvis den ikke kan opfyldes med det samme. Du vil derfor hurtigt få besked om, at det ønskede materiale ikke kan skaffes.

Vi beklager meget ulejligheden.