Hvordan er det nu med Sankt Hans?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
22.06.20
Hvorfor fejrer vi egentlig Sankt Hans og hvor stammer traditionerne fra?

Sankt Hans er det danske navn for Johannes Døberen. Den 24. juni er hans helgendag, og det er aftenen før, altså den 23., der fejres som Sankt Hans aften.

Som mange andre fester og skikke har Sankt Hans aften både et kristent og et folkeligt indhold. Sankt Hans er en fest for midsommeren. Dagen har været fejret i Norden gennem mange århundreder, og er bl.a. beskrevet af Olaus Magnus, der skrev en krønike om de nordiske folks historie i 1555. Han fortæller, hvordan alle "uden skelen til køn eller alder" samles på torve eller marker for at brænde bål, danse og synge skæmteviser.

Kirken var kritisk overfor denne form for Sankt Hans-fest, og i 1770 blev selve Sankt Hans dag afskaffet som helligdag. Alligevel fortsatte folk med at fejre aftenen på forskellig måde helt frem til i dag.

Midsommervisen
"Midsommervisen" er det populære navn for visen "Vi elsker vort land", skrevet af Holger Drachmann i 1885. Melodien er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller, også i 1885. Sangen blev skrevet til eventyrspillet "Der var engang", som blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887. De første tre vers er siden starten af det 20. århundrede blevet sunget ved fejringen af Sankt Hans.

Heksen
Heksen på toppen af Sankt Hans bålet er forholdsvis ny. For ca. 150-200 år siden, og endnu længere tilbage, blev der brændt bål og blus uden heks. De første heksefigurer begynder at dukke op i slutningen af 1800-tallet i større østjyske byer. Her var det dog ikke til Sankt Hans men til Valborg aften (den 30. april), at afbrændingen fandt sted. Én af de første Sankt Hans fester, hvor man  både har sunget "Midsommervisen" og brændt en heksedukke, skal være afholdt blandt Jelling-seminarister omkring år 1900.

Johannes (Sankt Hans), som lægger navn til hele traditionen, endte i øvrigt med at blive halshugget, fordi kong Herodes Antipas´steddatter Salome forlangte hans hoved på et fad!

Kilder: Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek