Pizza og Perleplader

Af mly
25.01.18
Vi fortsætter succesen i 2018 og glæder os til en ny sæson med Pizza og Perlepladehygge.

Sidste år lancerede vi den hyggelige familieworkshop Pizza og Perleplader og da det blev taget bragende godt i mod, var der slet ikke tvivl om at vi skulle have mere af det på programmet i 2018. Derfor er vi rigtig glade for at kunne fortælle at vi fortsætter med den månedlige tirsdags hyggeaften i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.

"Pizza og Perleplader" handler om nærvær og fællesskab, hvor der gøres plads til fælles kreativitet og nye venskaber.

Børnebiblioteket disker op med en hel regnbue af perler og dertilhørende plader, samt rygende varme pizzaer og lidt at drikke.

Du skal bare møde op og slippe fantasien løs og så lover vi det bliver drønhyggeligt.

Du kan finde arrangementet og en gruppeFacebook, hvor vi deler nyheder om begivenheden først.

Bemærk der er et begrænset antal billetter til denne tilbagevendende begivenheden og de kommer til salg 3 uger før, hver gang. Det koster 20 dkk per person at deltage.

 

Datoerne for foråret er som følger:

tirsdag d. 30. januar 2018 kl 16-18 (UDSOLGT)

tirsdag d. 27. februar 2018 kl 16-18

tirsdag d. 24. april 2018 kl 16-18

tirsdag d. 29. maj 2018 kl 16-18