'Pletter på kartoflen' eller 'Knækparasol'?

Af mly
10.09.18
I anledning af Danmarks Biblioteksuge i uge 37 har vi valgt at sætte fokus på gamle ord og slang.

I Kultur- & Borgerhuset kan du finde en væg, hvor du kan skrive slang, og du kan prøve vores vendespil: Kender du ordet? Det er et vendespil for voksne og børn.

Alle brikkerne ligger spredt over bordet med bagsiden op. Nu gælder det om at finde to kort der passer sammen. Man skal finde et gammelt ord på det ene kort og forklaringen på ordet på det andet kort.

Man vender to brikker af gangen, matcher de har man et stik. Hvis de ikke passer sammen, lægges de ned igen hvor man tog dem.

Et spil hvor du træner hukommelsen og lærer nye (gamle) ord.

Kom ned i Kultur- & Borgerhuset og "tag ordet".

I øvrigt betyder 'Pletter på Kartoflen' at være mindre begavet, mens 'Knækparasol' er en meget mager kvinde.