Sommerbogen 19

Sommerbogen 2019

07.06.19
Sommerbogen er Danmarks største læsekonkurrence for børn i alderen 7-14 år. Du kan også deltage i vores lokale konkurrence, hvor du kan vinde biografbilletter for to med popcorn og sodavand.

Sommerferien er lige om hjørnet! Og med sommerferien går så også startskuddet til Sommerbogen, som er Vallensbæk Biblioteks tilbagevendende læsekampagne.

Sommerbogen er en læsekonkurrence for børn, der handler om at læse og anmelde bøger i løbet af sommerferien.

Alle børn fra 7 -14 år er velkomne, man skal blot være oprettet som låner ved biblioteket.

Det foregår i år fra fredag d. 14.juni til fredag den 24. august.

Hvordan deltager man?

For at være med i Sommerbogen og få en gavebog, skal man i løbet af sin sommerferie læse tre bøger og anmelde dem.

Du kan hente en anmeldelsesblanket på biblioteket eller anmelde og uploade din bog på Biblo.dk.  Du kan også printe bibliotekets anmeldelsesblanket via vores hjemmeside (link til dokumentet nederst på siden her).

Når du har læst tre bøger og afleveret blanketterne i Borgerhuset, modtager du en bogpræmie, som er købt ind til lejligheden. Du kan deltage og hente din gratis gavebog i den bemandede åbningstid.

Vi har læsestof til enhver smag, både dem der lige har knækket læsekoden og til de mere krævende læsere.

Man kan kun deltage én gang. Der kan anmeldes både skøn-  og faglitteratur, men tegneserier og billedbøger tæller ikke med.

Lokal Konkurence

Deltag i vores lokale konkurrence, hvor du kan vinde biografbilletter for to med popcorn og sodavand. Her kan du deltage med så mange anmeldelser som du vil; hver anmeldelse er et lod. Vinderen kontaktes direkte mandag d. 26. august.

Konkurrencer på Biblo.dk

På Biblo.dk kan du også deltage i en konkurrence, hvor du hver dag kan vinde bogpræmier. Der er også en hovedpræmie, som er enhver læsehests drøm: nemlig at tømme en valgfri Bog og Idé butik!

Her gør du følgende: Opret en profil på www.biblo.dk og skriv tre anmeldelser. (Du skal bruge dit UNI log-in.)