Peter Høegs nye bog handler om en kvinde, der gør sig fri, om en mand, der er blevet så indoktrineret med naturvidenskab, at han tror, at alle bevægelser, alle relationer er et udtryk for blot og bar kemi. Men først og fremmest handler den om det urbaniserede menneskes fortrængning af dyret i sig selv, med alt hvad det indebærer fra selvforagt til global ødelæggelse. Madelene Burden (!), alkoholiker og dansker, hvis families formue er grundlagt på "totalmekaniserede industrihaller til fabrikation af husdyr", er gift ind i den engelske overklasse via Adam, kommende direktør for Londons nye Zoo. Til deres "Manor" bringes en dag ulovligt en abe af en ukendt, intelligent race. Da aben udsættes for forsøg befrier Madelene den, de flygter sammen og oplever Paradiset i en lukket dyrepark. Abens menneskelighed indebærer at den har lært sig at tale og de to opbygger et kærlighedsforhold. Da abens racefæller træder åbent frem, bryder civilisationen (i al fald midlertidigt) sammen og bogen slutter i en smuk utopi. Peter Høeg har skrevet en nutidig fabel og hans stilbevidste evne for pastichen fornægter sig ikke. Det er en smukt tænkt og udført historie af en forfatter, der kender sine virkemidler