Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

1/2 med leverpostej, 1/2 med spegepølse, en chokolademad og lidt frugt og grønt. Føler du også at du står og putter det samme i madkasserne dag ud og dag ind? Så tag et kig på denne bog og find inspirationen til familiens og din egen madpakke. For brugeren der ikke er bleg for en alternativ madpakkeløsning

Beskrivelse

Som titlen antyder bevæger denne bog sig i snacks- og madpakke universet og kommer med en række opskrifter på inspirerende og sunde løsninger til madpakken eller snacks kurven. Bogens ca. 60 opskrifter er hierarkisk opdelt startende med grønt herefter præsenteres "den man bager" efterfulgt af All-in-one (pizzasandwich, spinatwraps m.m.), så kommer sjove snacks, bogen afsluttes med søde sager. Bogen er udgivet i hardback kvalitet og indeholder fotos af de forskellige kreationer

Vurdering

En inspirerende kogebog der kan hjælpe dig et skridt på vejen til den ultimative madpakke. Opskrifterne er nemme at følge og indeholder sjældent specialingredienser der ikke kan erhverves i ethvert velassorteret supermarked. Enkelte af opskrifterne kan dog virke en smule tidskrævende men har potentiale til at blive en sikker vinder i frokoststuen

Andre bøger om samme emne

For yderligere opskrifter og inspiration til madpakkerne se: Kram i madkassen eller Moderne madpakker