Lektørudtalelse

Forfatter: Sanna Stagaard Gade

Kort om bogen

Thriller inspireret af forfatterens egne oplevelser, da hun var medlem af Scientology. Til læsere af krimi- og spændingsbøger

Beskrivelse

22-årige Sofia er lige blevet færdig på universitet og sidder fast i et giftigt forhold. Et foredrag med Franz Oswald, den karismatiske leder af den mystiske bevægelse ViaTerra, får hende til at rive sit liv op med rode og flytte ud på en lille svensk ø for at tage et job hos bevægelsen. Det starter som en spændende og anderledes måde at leve på, men langsomt som Oswalds vanvid og paranoia bliver værre, bliver forholdene på øen også værre og værre for Sofia og de andre medlemmer af sekten. Oswalds pres og nedværdigelse af sine "ansatte" bliver mere og mere modbydelig. En dramatisk episode får hende til at indse, at noget er helt galt, og hun begynder at planlægge sin flugt. 1. del af en trilogi

Vurdering

En spændende og nervepirrende thriller som prøver at vise, hvordan en stærk leder langsomt kan hjernevaske en hel flok, og hvordan de langsomt mister deres sans for normalitet og begynder at gøre og finde sig i ting, de ikke ville have fundet sig i udenfor bevægelsen. Det er stærkt, skræmmende og ubehageligt beskrevet, når Sofies (og læserens) grænser gang på gang bliver overskredet

Andre bøger om samme emne

Kombinationen af spænding og sekter kan man også finde i Katz Krefeldts krimi Sekten eller Sophie Evensens roman Hvad min taske gemmer om sekten Faderhuset