Litteratur og viden

Forfatterstafet: Janne Teller

Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere. Denne gang er stafetten nået til Janne Teller, der er aktuel med sin roman "Er du stolt af mig, Joanna?".

Af Cecilie

Med forfatterens egne ord

I "Er du stolt af mig, Joanna?" falder aktivisten Joanna ned fra en mur under en aktion, der handler om at skabe fred mellem Israel og Palæstina. Nogle år efter kaster faren, FN-diplomaten Teodor Merlin, sig ud i jagten på at finde ud af, hvem der er skyldig i hendes død.

En dag står han et ensomt sted i USA med en pistol i hånden overfor manden, der måske er skyldig:  Skal Teodor opgive alt, hvad han tror på, og tage et andet menneskes liv for at opnå retfærdighed?

Meget mere om Janne Teller

Fra Forfatterwebs portræt af forfatteren:

Bag Janne Tellers virke som forfatter ligger en fortid som rådgiver for FN og EU. Det kan mærkes i teksterne. Krig, landegrænser og flygtningestrømme smeltes sammen med store spørgsmål om livets mening og moralens grænser i et moderne vesten. Hendes kosmopolitiske baggrund slår rødder i forfatterskabet, og man møder både magiske og realistiske figurer fra nær og fjern i Janne Tellers bøger, senest i den politiske kærlighedsroman "Er du stolt af mig, Joanna?" fra 2024.