Den glemte dronning af gys
Dyk ned i Shirley Jacksons gyselige forfatterskab!
Af Cecilie
Shirley Jackson er bredt anerkendt i USA, men ikke specielt kendt herhjemme, hvilket er ærgerligt, for hun har skrevet nogle af de meste ikoniske romaner indenfor gysergenren.
Jackson har inspireret store forfattere som Joyce Carol Oates, Stephen King og Leonora Christina Skov - og det er helt forståeligt, for hun skriver med humor og en eminent sans for gys. Det magiske og uhyggelige overtager aldrig fortællingen, men ligger som en stille strøm nedenunder.
Jackson skrev i 50’erne og 60’ernes USA, hvor synet på kvinder og kvinderollen var meget konservativt. Derfor er det særligt interessant, at det er kvinden, og ofte den besværlige og utilpassede kvinde, Jackson giver taletid i sine værker.
Det kommer til udtryk i hendes mest elskede romaner, der lige er udkommet på dansk.
God læselyst!