Bente anbefaler "Ar" af Audur Ava Olafsdottir

Af mly
17.01.19
Årets vinder af Nordisk Råds litteraturpris. En livsbekræftende lille perle.

Islandske Jonas er grundigt træt af livet. Ægteskabet er kuldsejlet, han er ikke biologisk far til sin  datter, hans mor er rablende dement. Eneste udvej er af tage livet af sig, men hvordan?

Han pakker en boremaskine – så han kan skrue en krog op så han kan hænge sig – og booker en flybillet til et krigshærget land, måske  på Balkan? Her indlogerer han sig på et nedslidt hotel. Hans selvmordsplaner forpurres konstant af småreparationer, han må tage sig af, og han bliver snart uundværlig i den lille by, der er sønderrevet af krigen.

I mødet med mennesker, der med stor livsvilje kæmper for at få en tilværelse op at stå trods umenneskelige tab og kaos finder han igen mening og glæde ved livet.

Reserver bogen her.