Bente anbefaler: "De efterlod os alt" af Plum Johnson

Af mly
19.07.18

Bogen er en fortælling om forfatterens egen familie, hvor hun efter moderens død påtager sig at tømme det enorme barndomshjem, et fantastisk træhus med 23 værelser, ved Ontariosøens bred i Canada.

Moderen blev 94, og de sidste 20 år var især forfatteren og den af de fire brødre bundet op på pasningen af hende og tidligere desuden den demente far. Lettelsen over ophøret af denne opgave afløses af det uoverstigelige arbejde med oprydningen – forældrene havde samlet og gemt alt.

Men processen viser sig at være en forløsning, hvor erindringen om den excentriske og besværlige mor og den til tider tyranniske far afløses af billedet af de unge mennesker de engang var, fulde af livslyst og vovemod under krigen.