Forside_håbe det bedste

Bente anbefaler " Lad os håbe på det bedste" af Carolina Setterwall

Af cdb
12.04.19
Svenske Carolinas hudløse beretning om livet før og efter kærestens pludselige død.

Carolina og Aksel har ikke været kærester så længe, da de bliver forældre til lille Ivan. Barnet er Carolinas store ønske. Aksel er mere tøvende overfor at blive far på det tidspunkt. Oveni familieforøgelsen flytter parret også til en forstad i Stockholm, hvor Carolina er vokset op.

Da Ivan er 8 mdr. dør Aksel pludselig en nat.

I bogen fortæller Carolina både om tiden med forelskelsen, hvordan de i tiden med graviditet, fødsel osv. gled fra hinanden, og den store sorg og savnet efter dødsfaldet, samtidig med at hun skal være mor for lille Ivan. Hun er hudløst ærlig, også om sine egne fejl i parforholdet.

Gribende og tankevækkende.