eventyrhuset

Cecilie anbefaler ”Eventyrhuset” af TJ Klune

Af CDB
19.09.21
Uden for vinduet er der gråt og vådt og ensformigt – ligesom Linus’ hverdag. Men da Linus bliver sendt ud på en helt særlig opgave, aner han ikke hvor meget lys og farve der er på vej ind i hans liv.

Linus Baker har i sine 17 år hos Direktoratet for Kontrol med Magiske Yngre altid fuldt reglerne til punkt og prikke, og altid holdt en objektiv afstand fra de børn, han blev sendt ud for at undersøge. Den Allerøverste Ledelse er faktisk så imponeret over hans detaljerede, og objektive rapporter, at de sender ham ud til deres mest hemmelighedsstemplede børnehjem for at foretage en inspektion. Her møder Linus dog en verden, han knap havde fantasi til at forestille sig, og langsomt, men sikkert bliver han draget ind i livet i huset på øen i det himmelblå hav, og dets mærkværdige beboere. Og lige pludselig har Linus svært ved at forestille sig livet uden lindorme, anti-krist selv og ikke mindst den blide, men charmerende Arthur Parnassus. 

Men spørgsmålene trænger sig på hos Linus: hvad foregår der med det aflåste kælderrum, hvilke hemmeligheder skjuler Arthur, og hvad skal man gøre, når der er blevet prikket godt og grundigt hul på den boble man hidtil har levet i?

Materialer